Tidligere løb

Oversigt over tidligere Solarisløb.

2011 Sammenlægning af de 5 spejderkorps og organhandel i KBH

2011_frontMængden af rå grisehjerter og hårdt-pumpende menneskependanter satte rekord i Københavns indre by, da adventurespejd-løbet Solaris løb af stablen henover weekenden den 26-28. august. Bundet op på et sindrigt internationalt komplot blev spejderne viklet ind i et net af illegal organhandel, smugling og agentarbejde, der blandt andet involverede transporten af illegale hjerter i selvkonstruerede kølebeholdere gennem Københavns gader og stræder – fra toppen af Rundetårn til gangene under Rigshospitalet.
Læs mere...

2010 Danmark / Georgien samarbejde

2010_front230 spejdere fra hele landet har i weekenden d. 27. - 29. augsut 2010 prøvet kræfter med alt fra strikning til Danmarks længste svævebane. Som led i opstarten af Georgien-samarbejdet inviterer DDS-Det Danske Spejderkorps 250 spejdere til at deltage i turen. Det første skridt i samarbejdet bliver taget med Georgien-turen i august 2010, hvor de 250 danske spejdere rejser til Georgien. Sådan lød optagten til Solarisløbet 2010, men rammerne til løbet var i virkeligheden en helt anden...
Læs mere...

2009 - Flash Mobs og menneskesmuglere

2009_frontDa 214 spejdere i juni tilmeldte sig Solarisløbet 2009 var det for at deltage i en Flash Mob på Odense Havn. Her ville Solarisløbet under fest og vilde aktiviteter forvandle sig til event bureauet Scarf Staff. Men da Rigspolitiet pludselig opsøgte deltagerne på Blå Sommer 2009, sagde spejderne ja til en weekend af en helt anden og langt mindre festlig karakter. Spejderne skulle lade sig bortføre af ukendte menneskesmuglere for at indfiltrere en stærkt kriminel organisation og afsløre menneskesmuglernes arbejdsmetoder. Det bragte spejderne til Polen...

Læs mere...

2008 - På jagt efter klimaskurke

2008_frontDet skulle egentlig ha' været en hel weekend med Klimamøde i Randers Regnskov. Men da ukendte terrorister sprænger klimamødets vartegn - en 15 meter høj vindmølle -  i luften, må spejderne i stedet på jagt efter ukendte klimaskurke. Fra den jyske muld til det skotske lavland. Fra politiets idrætsklub over ø-lejre til bombelagre. De 150 spejdere forsøgte at afværge yderligere terrorangreb, imens jagten på klimaskurken Connor McFarrell ufortrædent fortsatte.

Læs mere...

2007 - Jorden rundt på 150 minutter

2007_frontI 1905 vender engelske Robert Baden Powell tilbage til England efter hårde kampe mod Boerne i Afrika. Positivt var dog mødet med friske afrikanske drenge, der gav ham lyst til at starte en bevægelse for unge drenge hjemme i England. Men da han vender hjem, virker de europiske unge ikke til at have lyst til frivilligt at sove i telt eller lave mad over bål. Det skuffer ham, og han beslutter sig for at lade sin idé ligge.

Læs mere...

2006 - Til Rockkoncert med gidseltagere i Vejle

2006_front Solarisløbet har tilranet sig 150 billetter til en eksklusiv rockkoncert med bandets Pillow Your Head. Bandet politiske profil og melodiøse rock fanger spejderne, der danser og synger. Men koncerten ender i røgtåger, da ukendte terrorister pludselig dukker op og bortfører bandets forsanger Blaze. Men spejderne sætter efter. Blaze skal befries, så bandet kan spille til et internationalt topmøde søndag aften.

Læs mere...

2005 - Med tintin til ragnarok i Sydamerika

2005_front Tintin og avisen Le Boy Scout Belge inviterer 100 eventyrlystne spejdere til Mactao Karnevallet i Sydamerika. Herfra skal de særligt udvalgte dække afviklingen af det enestående karneval, hvor befolkningen fejrer den hellige Mactao-fugls hjemkomst efter 116 års jordomrejse. Men på den sidste del af turen går noget grueligt galt. Fuglen bliver stjålet, og spejderne må ud for at befrie den, hvis ikke landet skal styrte i grus.

Læs mere...

2004 - Med Solarisskjoldet fra Århus' byliv til Mols bjerge

2004_frontDet uvurderlige Solarisskjold bliver stjålet i 2004. Men politiet opsnuser, at det vil blive solgt på en sortbørsauktion i Århus sidst i august. de underretter spejderne, der møder talstærkt op. Men før politi og spejdere har set sig om, er en tysk bagmand stukket af med skjoldet. Hermann Meyer er taget til Mols og spejderne følger efter - skjoldet skal tilbage, koste hvad det vil.

Læs mere...

2003 - Indiana Jones redder Pagtens Ark i Ry

2003_frontI Flyvende bus fra Skanderborg til Tibet kommer spejderne lige tids nok til at se en uundværlig medaljon blive stjålet af de fæle Nazister. Indiana Jones er desværre forsinket og kan intet stille op - bortset fra at sende spejderne ud på redningsmission efter Pagtens Ark.

Læs mere...

2002 - Olsen Banden goes Gelsted

2002_front Det første Solarisløb bliver afholdt på Fyn ved Gelsted. Olsen Banden vil rejse ned til sydens sol for at få fred. Men rejsen koster nogle penge, som de ikke har. Og da politiet hele tiden forstyrrer, kan de ikke selv kan skaffe dem. Men så er det jo godt, at en flok spejdere er villige til at hjælpe dem med kuppet over alle kup ...

Læs mere...