UDEN FOR KORTET
På Korpsrådsmødet 2011 går vi uden for kortet. Her udforsker vi nye stier, opdager nye perspektiver og sætter kursen for fremtidens spejderarbejde. Det er på Korpsrådsmødet, vi kan gå ad ukendte stier, opsøge det uventede, se kendte stier med nye øjne og møde gamle og nye venner på vores vej.
I år deltager Solaris med to medlemmer på Korpsrådsmødet, hhv. Kasper Kiilerich og Christian Hovedskov Melchiorsen.
Det er på korpsrådsmødet, vi er med til at bestemme, hvem der skal lede Det Danske Spejderkorps fremover. Det er her, vi sætter kursen for fremtidens spejderarbejde.
”Stierne” udgør den store udviklingsdel på årets korpsrådsmøde. Her kan vi frit bevæge os mellem fire stier, der hver især rummer en masse aktiviteter, workshops og oplæg.
De fire stier er:
•Attraktivt program
•Lederudvikling
•Stærke aktører i samfundet
•Gruppeliv
Korpsrådsmødet vil være spækket med aktiviteter, der med garanti udvider vores spejdernetværk og fylder vores danmarks-kort med vigtige spejderkontakter. Sidste år var mere end 700 spejdere over 15 år samlet til Korpsrådsmødet. Der bliver bl.a. utraditionelle morgensamlinger, forskellige tilbud om spændende morgengymnastik, sjove lege, der skal lære os andre spejdere at kende, hyggelige aktiviteter under spisningen og selvfølgelig en kæmpe fest med 700 nye spejdervenner.
Solaris glæder sig til weekenden og vender stærkt tilbage med nye oplevelser og relevant nyt efter weekenden.
