Vækst og massiv efterspørgsel

Hos KFUM-Spejderne og Det Danske Spejderkorps kan man ikke genkende den negative udvikling, som Kristeligt Dagblad skriver om. Her oplever man vækst og massiv efterspørgsel efter spejdernes aktiviteter. Det er blevet moderne at være spejder.

De bedste medlemstal i flere år. Lange ventelister og grupper, der vokser med 10% om året. Hos de danske spejdere har man svært ved at genkende billedet af en spejderbevægelse i krise. 10.000 spejderledere gør et fantastisk stykke arbejde hver uge.

Og det viser sig i medlemstallene.
Ifølge generalsekretæren hos Det Danske Spejderkorps skyldes den positive udvikling de aktiviteter, spejderne tilbyder: ”De unge får hos os nogle unikke oplevelser, som andre fritidsaktiviteter har svært ved at hamle op med. Hvor ellers kan man rappelle ned af Field’s kl. 2 om natten i et adrenalinfyldt adventureløb gennem København?”

Læs resten af nyhedsbrevet fra korpset her