Solaris event

Solaris er med årene blevet mere end blot et ”spejderløb”. Siden 2002, hvor vi afholdte vores første løb, er der kommet mange andre arrangementer og aktiviteter til. Referencelisten for 2009 indeholder foruden vores eget løb også poster på andre løb og events. Vi har bl.a. lavet post på Apokalypseløbet, planlagt natløb for Landspatruljeturneringen – LPT2009, lavet vartegn og aktivitet på korpslejren Blå Sommer 2009, vartegn til spejdernes klimalejr på Højbro Plads i forbindelse med COP15, samt medvirket til afvikling af adventurerace og teambuildings-arrangementer. 

Af kommende større aktiviteter og milepæle kan vi bl.a. nævne vores engagement i forbindelse med planlægningen og afviklingen af World Scout Jamboree 2011 i Sverige. Desuden forventer vi, at deltage aktivt i planlægningsfasen og udførelsen af dele af den fælles korpslejr 2012.

Solaris arbejde under Klimalejren på Højbro Plads: Opbygning af spiren